Hop til indhold

Investor­præsentation

Få et overblik over DLRs udlån, kapitalforhold og obligationsudstedelse i vores investorpræsentation.

Download

Investor Relations i DLR

I DLR stræber vi efter en høj grad af gennemsigtighed og åbenhed over for vores omverden og investorer. På vores område for Investor Relations finder du derfor altid aktuelle oplysninger og de seneste rapporteringer.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

CO2-data

SNP-udstedelse

Selskabsmeddelelser

Se selskabsmeddelelser

Bæredygtighed

DLR er en væsentlig aktør inden for realkreditfinansiering til dansk landbrug og byerhverv. Knap 40 pct. af danske fødevareproducenter og hver 10. erhvervsejendom er finansieret af DLR. Derfor bærer vi et stort ansvar for at bidrage til finansieringen af den bæredygtige omstilling.
Læs mere om bæredygtighed i DLR

DLR tilbyder grøn finansiering

Den grønne omstilling kræver massive investeringer for at lykkes, især i et mere bæredygtigt landbrug og flere energieffektive ejendomme. Realkreditsektoren spiller en afgørende rolle for omstillingen – ikke mindst DLR Kredit, som en af Danmarks største långivere til landbruget og en vigtig aktør i finansieringen af erhvervs- og boligudlejningsejendomme i hele landet. 

I tæt samarbejde med vores aktionærpengeinstitutter tilbyder DLR derfor grønne realkreditlån på attraktive vilkår til de landbrugs- og erhvervskunder, der vil være med til at drive den grønne omstilling og samtidig drage fordel af de nye muligheder. Vi har fokus på landbrugssektoren, energieffektivitet i erhvervs- og boligudlejningsejendomme samt vedvarende energi.

DLR finansierer de grønne realkreditlån med grønne realkreditobligationer. DLR har udarbejdet et Green Bond Framework, der beskriver betingelserne for de grønne obligationer. Dette Green Bond Framework følger ICMA’s Green Bonds Principles.

I første omgang er lånene målrettet klima-investeringer, f.eks. forbedringer i landbrugssektoren, der reducerer klimaaftrykket med mindst 30 pct. DLR sikrer selvfølgelig, at de grønne lån står solidt på data og dokumentation, så vi har garanti for, at de reelt gavner klima og miljø, og vi udsteder lånene med afsæt i kriterierne i EU’s taksonomi for bæredygtighed. Vi vil løbende udbygge mulighederne for at tilbyde grønne lån i takt med, at taksonomien suppleres med konkrete dokumentationskrav.

DLR ønsker at påtage sig en betydelig rolle i finansieringen af et mere bæredygtigt Danmark og vi deltager bl.a. aktivt i centrale bæredygtighedsfora i f.eks. Finans Danmark, SEGES og Den Europæiske Bankforening. 

Læs mere om DLRs grønne lån

Vil du vide mere om DLR?

Kontakt os

Jakob Olsson

Chef for Rating, IR & Bæredygtighed
 

Nasdaq ESG Transparency Partner

DLR blev i januar 2023 certificeret som Nasdaq ESG Transparency Partner. Certificeringen bruges af Nasdaq til at signalere engagement i at levere miljø-, sociale og ledelsesmæssige data til deres ESG data portal.
Læs mere om certificeringen

DLR har tilsluttet sig FN’s principper for ansvarlig bankdrift

DLR har i 2022 tilsluttet sig FN’s principper for ansvarlig bankdrift og er dermed en del af et internationalt fællesskab, som sætter retningen for den finansielle sektors arbejde med den bæredygtige udvikling. Formålet med de seks principper er at give en fælles ramme, der skal sikre, at banksektoren bidrager til den bæredygtige udvikling og yder et positivt bidrag til samfundet.

UN Principles for Responsible Banking (UN PRB) blev lanceret i september 2019 ved FN’s Generalforsamling i New York og danner et fælles grundlag for, hvad ansvarlig bankdrift indebærer. Principperne har til formål at integrere FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling og Parisaftalens mål for CO2-reduktion i banksektorens arbejde.
Læs mere om FN’s principper for ansvarlig bankdrift

Realkreditinstituttet DLR

DLR er ejet af 42 lokale og landsdækkende pengeinstitutter, der samarbejder med DLR.

De låneformidlende pengeinstitutter er vores lokale forankring. Vi indgår i et tæt samarbejde med rådgivere i de lokale pengeinstitutter over hele landet. Det er rådgiveren i pengeinstituttet, der varetager rådgivningen om realkredit og DLRs lån på vegne af os. De kender deres kunder og har det fulde overblik over kundens økonomi samtidig med, at de kender DLRs udlånspolitik.

Vi fungerer som sparringspartner for rådgiveren, når det gælder realkreditfinansiering af erhvervs- og landbrugsejendomme. Det er der, vi har vores erfaring og speciale.

DLRs udlånsportefølje udgjorde 189,3 mia. kr. ved udgangen af december 2023.

Finanskalender

  • 25. april 2024: Delårsrapport for 1. kvartal 2024
  • 21. august 2024: Delårsrapport for 1. halvår 2024
  • 31. oktober 2024: Delårsrapport for 1.-3. kvartal 2024